Dirigent for Syng Selected

Jeg er stolt af at kunne offentliggøre, at jeg er blevet dirigent for det rytmiske ungdomskor, Syng Selected.

Syng Selected består af 30 udvalgte sangere fra hele Danmark i alderen 18-30 år. Koret blev dannet i 2014 og har i løbet af kort tid opnået stor anseelse. Syng Selected har bl.a. optrådt i Tivoli i København og på AAVF i 2015, og de bliver omtalt som det danske ungdomslandshold inden for rytmisk kor.

Jeg glæder mig meget til arbejdet med det dygtige kor og til at se, hvad jeg kan bidrage med til korets udtryk og repertoire.