Jeg er netop på vej hjem fra en dejlig weekend med 14 dygtige og engagerede franske dirigenter.
Kurset, jeg underviste på, er resultat af et samarbejde mellem det franske institut, ’Cepravoi’, som arrangerer festivaler, koncerter og workshops i rytmisk vokalmusik, og Det Jyske Musikkonservatorium.
Der er planlagt en række kurser i byen Tours (en time syd for Paris), og min workshop havde fokus på, hvordan man arbejder med pop/rock-kor – valg af repertoire, indstudering og ledelse.
Dette er et område, som er relativt nyt i Frankrig, og forhåbentlig kan denne kursusrække give ny inspiration til de sultne dirigenter.
Jeg nød weekenden – som også bød på en kort sightseeing i Paris. Og jeg håber, jeg kan vende tilbage snart igen.